SH5  2017 CQ-160-CW OU2I
 
< Prev    |    Next >
 Comments


Jeg tog til Stjær for at deltage i denne test. Der var ikke andre som havde booket stationen, så jeg kunne bruge den som jeg ville.

Ankom deroppe i klar frostvejr omkring klokken 21.00 fredag den 27. januar. Niels og Jan bød velkommen og jeg fik en kort introduktion til den nye radio - Yaesu FTDX3000. Så det var noget med at finde rundt i menuerne og få lavet så jeg kunne montere min medbragte paddle. Der er key-stik på fronten og bagsiden og de skulle defineres forskelligt så både paddlen og computeren kunne køre. Det fik jeg hen efter et stykke tid og jeg fik den sat til Full QSK (jeg kan ikke køre test uden QSK) og fandt ud af at skifte display og meget andet.

Alt i alt er det en lækker radio som jeg blev mere og mere glad for. DSP filteret kunne gå ned til 50Hz og virkede rigtig godt uden at dæmpe signalet synderligt. Jeg kørte nu mest med en båndbredde på omkring 350-400 Hz.

Vi var en tur ude i mørket for at se til antennen om det hele var som det skulle være. Vi fjernede lidt græs i bunden, men ellers så den ud til at stå godt. Det er en Titanex selvbærende aluminiums vertikal antenne på knap 28 meter i højden. Den klarer sig helt uden barduner og det ser lidt vildt ud. Den kunne dog heller ikke klare stormen Bodil, så da knækkede den i en samling, men det er blevet ordnet.

I bunden er der en tuneranordning og antennen i Stjær har bedste SWR på ca. 1830kHz, så det ligger fint for CW. Det var dejligt at høre da radioen blev tændt og baggrundsstøjen var helt nede omkring 3 s-grader. Hjemme i Haderslev har jeg konstant omkring 6-7 s-grader med støj.

Nils tog hjem og Jan gik ind til familien, så jeg havde lige 1 time til at afprøve om det hele virkede som jeg ønskede det. Og det gjorde det times tid før testen startede.


Der var rigtig god aktivitet lige fra starten og megen trængsel på båndet.De første 100 QSO'er kom i loggen i løbet af 1 time og det er hurtigt på 160 meter båndet. Aldrig har jeg hørt så megen aktivitet på dette såkaldte TOP Band og jeg skulle helt op omkring 1860kHz for at finde et lille hul hvor jeg kunne lægge mig. Den plads holdt faktisk ret lang tid med en rimelig god rate af QSO'er.

Jeg holdt nogle pauser undervejs hvor jeg lavede kaffe og spiste lidt chokolade og nogle bananer - det kan ses i menuen "Breaktime". Varmeanlægget i Hønsehuset er gået i stykker så den eneste opvarmning kommer fra en elektrisk varmeovn. Med mere end 5 frostgrader udenfor var det om at holde dørene lukkede for at holde på den varme der var. Jeg havde taget en foret kedeldragt på, så jeg holdt fint varmen hele natten.

Nå, men alt i alt var det en rigtig god oplevelse.
Senere må jeg så se hvilken placering det kan gi at deltage i så kort tid.

Vy 73 de OZ1BII/OU2i Henning

Created by SH5 v.2.43, 28-01-2017
Registered to: OU2I