|
Antenne skal der til Updated 1.1.2019
Jeg er ikke den store antennebygger og jeg har ingen steder at montere store antenner så jeg har lavet en løsning som min mors naboer har accepteret og som jeg har meget glæde af.
I 2011 købte jeg en trådantenne som du kan læse mere om herunder.
I 2012 købte jeg en Diamond vertikal antenne som du kan læse om her.
Jeg har nu benyttet denne simple trådantenne siden 2011 og med succes.

Antennen er købt ved MWE i Hanstholm for 895,- Kr.
En 2 meter jernstang er banket i jorden og stikker ca ½ meter op. Herpå er MTFT balunen fastskruet. Fra MTFT Magnetbalunen går antennetråden ca 12 meter lodret op af glasfibermasten og derefter videre cirka 8 meter vandret mod nord. Se billeder længere nede. Antenen kan bruges fra 10M og ned til 160M - men det er ikke altid antennen vil afstemme på 160M og SWR er meget svingende på det bånd.
Faktisk har denne antennetråd givet mig en masse forbindelser. Den er dog ikke særlig effektiv til lokale OZ-QSOer da udstrålingsvinklen nok er for lav.
Hvis man som jeg ikke kan eksperimentere er det supergenialt med Antennetuner. Jeg har prøvet med en automatisk antennetuner helt ude ved antennen både sammen med, og i stedet for magnetbalunen, men det gav ikke bedre resultater så den er skippet igen. Nu bruger jeg radioens indbyggede antennetuner og den kan afstemme alle bånd (160M med besvær) så det er min mulighed for antenne og den giver mig masser af kontakter og mange gode timer med min hobby.
|
>> 5. november 2011
Nu har jeg lavet en lidt mere permanent antennemontering så jeg ikke behøver bruge stige hver gang jeg vil være aktiv på båndene.
Samtidig er glasfibermasten hævet ca. 2½ meter og skruet fast på gavlen af huset. Det vil sige at antennetråden går fra ½ meter over jorden til toppen af glasfibermasten (ca. 12½ meter oppe) og derefter ca. 8 meter mod nordøst hvor den er fastgjort i en 11 meter høj fiskestang.
Jeg håber den bliver hængende vinteren over :o)
>> 2.oktober.2011
Hængte antennen op som inverted L og det virker. Ingen eksperimenter i dag for jeg vil køre TEST.
Du kan læse på siden om contest hvordan det gik.
>> 1.oktober.2011
Nu har jeg prøvet med Balunen i toppen af de 10 meter og så 20 meter vandret antenne. Fra Balunen og ned til jorden havde jeg en ledning til et jordspyd.
Det virker bare slet ikke. Jeg kunne ikke få standbølgeforholdet langt nok ned. Det gav samme resultat uden jordforbindelse.
Så blev balunen igen monteret næsten nede på jorden og antennen gik 10m op og 10m vandret. Nu prøvede jeg med 2 radialer på 20 meters længde forbundet til jordspydet sammen med balunen. Den ene radial gik samme vej som antennen og den anden radial gik den modsatte vej. Det gav også et alt for stort standbølgeforhold.
>> 11. september 2011
Så har jeg lavet de første forsøg med en 20 meter Long Wire samt en MTFT Magnetbalun. En 1½ meter metalhegnspæl godt 1 meter i jorden hvorpå Balunen blev monteret med mastbeslaget. Litze-tråden på de 20 meter går ud fra toppen af balunen og direkte ca. 10 meter lodret op ad den ene glasfiber medestang. Herfra går den videre vandret hen mod den anden medestang. Det fungerer fint og min indbyggede antennetuner klarer let at bringe SWR ned på 1:1,1
Udstyr består af:
Yaesu FT450AT transceiver med indbygget antennetuner
7 meter antennekabel RG-58.(100 kr)
MTFT Magnet balun for udendørs montering (740 kr)
1 metal hegnspæl 1,5 meter som jordspyd (18 kr)
2 stk glasfiber medestænger 12 meter. (a 299 kr)
Diverse strips og snor (25 kr)
Det er jo nok den simpleste form for antenne og kræver ikke andet end plads. Den er nem at få til at virke og skal sådan set bare "sættes sammen".
Min første QSO blev på 40m båndet med 5B9CKV med RST 559 begge veje. Jeg benyttede her 50W CW.
DL2UR nær Stuttgart blev kørt QRP 5W begge veje og gav også 559 på 40 meter.
Og senere med 10W på 40 meter fik jeg 599 ved TM95BV.
RD6MI på 20 meter gav 559 og 9H3AAG, osse på 20 meter, gav 589. Begge med 10W output herfra.
Det syntes jeg selv var en udmærket start efter 25 års pause.
Jeg lyttede en del på 20 meter og hørte bl.a. USA og Japan samt en del forskellige europæiske lande.
På 80 meter var der intet at høre men jeg brugte lidt tid på at kalde CQ og fik da osse forbindelse med DL2RST men svagt signal og en del QSB.
10 meter virkede helt dødt men på 15 meter var der noget trafik at lytte på. Det var helt klart at aktiviteten var på 40 meter omkring middagstid og flyttede sig til 20 meter om eftermiddagen.
Jeg "låner" QTH så antennen er pakket sammen igen. Men nu står den klar til næste gang og da vil jeg prøve at få balunen op i toppen af masten og så se hvad der sker når alle de 20 meter er vandret i ca. 10 meters højde.
|




|
|
 |
Min første antenne i 1975 var en W3DZZ dipol på taget lige over den 4.-sals lejlighed hvor jeg boede. Den var spændt ud mellem forhuset og taget på et 2 etagers baghus. Virkede fint sammen med min Argonaut.
I 1977 flyttede vi i eget hus og jeg fik mig en 3 element yagi TH3JR som blev monteret på taget. Den var lidt voldsom at have siddende der så jeg var ikke længe om at få en byggetilladelse til en 7 meters telefonpæl i baghaven. Her opsatte jeg min Hy-Gain TH3JR 3 element forkortet beam til 20/15/10 meter samt min W3DZZ dipol. Det fungerede fint og jeg fik kørt en masse DX på de høje bånd med mine 5 watt og Beam-antennen. Det kneb mere med de lave bånd så her prøvede jeg en masse forskellige typer LW-antenner sammen med en Ten-Tec antennetuner. Bl.a. havde jeg, sammen med OZ1EQC nogle forsøg med en 160 meter lang wire til 80 meter som blev klippet til den korekte længde og trukket op mellem en række træer bag ved naboerne. Men det kneb med højden (havde kun ca. 6 meter høje træer) og det blev aldrig en succes.
|
|
OZ1BII - OU2I - 5P2I - XP2I -
Mail til mig - Alle informationer på disse sider gives uden nogen form for garanti af rigtigheden og er kun beregnet
til almindelig information. Jeg skriver om mine oplevelser som radioamatør, om mine stationer
(Ten-Tec Argonaut 509 5W, Ten-Tec Century 21, Ten-Tec Triton 540, Yaesu FT-450, Ten-Tec Eagle 599) og antenner (LW, W3DZZ dipol og 3 element
Hygain 10-15-20 samt diverse trådantenner) og byggeprojekter. Best 73 de OZ1BII - Videoredigering www.abmedia.dk
|
 |
|
|
|
|